Friday, June 20, 2014

På med hatten... Om små børn og vigtigheden af en hue!

I dag er det køligt, det blæser og tunge grå regnskyer ligger lavt på himlen. I dag vil de fleste forældre give deres små børn en hue på, men når solen skinner fra en skyfri himmel, ser jeg mange spædbørn og småbørn med bare hoveder.
Jeg har lyst til at skrive lidt om, hvorfor jeg finder det umådelig vigtigt, at babyer og småbørn får hue på i al slags vejr.
Jeg mener, at en hue er en del af den helt essentielle omsorg, man giver et lille barn.
Når jeg giver mit lille barn en hue på, handler det ikke kun om, at han ikke skal fryse om ørerne. Det er i virkeligheden nok det mindste af det, for når det er varmt uden for, er der ikke den helt store risiko for, at han fryser om hovedet.
Huen er vigtig, fordi små børn er virkelig følsomme og er udsat for oceaner af sanseindtryk. Alt er nyt for dem, og en hue skærmer dem, og gør det nemmere for dem at lukke af. Det skaber tryghed, at hovedet er omsluttet af en hue.

Min store søn Storm er et meget sensitivt barn. Han er super udadvendt og virker som en stærk dreng med masser af gang i, derfor kunne man umiddelbart tro, at han kan klare det meste. Det kan han også, og han er også en stærk dreng, men samtidig er han utrolig følsom. Selvom han som tre-årig startede i en lille hjemlig steinerbørnehave, hvor der kun var plads til 28 børn, havde han svært ved at rumme de mange børn og larmen i børnehaven, som ellers var betydelig mindre, end i andre større institutioner. Han reagerede ved at være totalt overstimuleret og træt, når han kom hjem kl. 14.00. Han nåede samtidig ofte et punkt, hvor han ikke magtede, at de andre børn kom for tæt på ham, og det var både synd for ham og de børn, som fik overskredet hans grænser. En af de kloge pædagoger i børnehaven observerede, at han de dage, han havde sin bøllehat på i børnehaven, havde det nemmere. Han var bedre til at sidde for sig selv i sandkassen og lege, og han kunne bedre lukke af for larmen og trække sig ind i sig selv, når han havde behov for det.
Vi fandt ud af, at han også havde det bedre hjemme om eftermiddagen og var friskere, når han havde haft sin hat på. Derfor blev det bare en vane, at han altid havde hat på. Nu er han større og vælger selv, men vi oplever sjovt nok stadig, at han tager kasket eller hat på, når vi skal til større arrangementer, hvor der er mange mennesker og meget støj.

I forhold til det helt lille barn, finder jeg det helt naturligt, at de har hue på så meget som overhovedet muligt, og huen bør efter min mening, være en naturlig del af påklædningen og omsorgen for barnet. Vænner man barnet til en hue fra starten, vil de selv ønske at have en hue på hovedet, fordi de vil føle en tryghed, når de har den på.
Her om sommeren har Bror en hue på, som passer til vejret. Han har en lille silkehue på, som er kølig, så han ikke bliver overophedet.

Jeg har selv syet et utal af huer i sjovt stof, med ører og lignende, men må egentlig erkende, at jeg synes bedst om en mere neutral hue, hvor man ser barnet og ikke kun huen. Det virker bare bedre, når nu huen er en naturlig del af hverdagspåklædningen.

Så på med huen eller hvad mener du? Har dit barn hue på?

...og der er naturligvis øjeblikke, hvor baby må have huen af... Det dejlige lille babyhoved skal der bare duftes til indimellem! Specielt lige efter fødslen, er det vigtigt at dufte. Det fremmer relationen mellem mor og barn!




32 comments:

  1. alle mine børn som i dag er 27 18 18 11 9 har alle haft huer på som små især når solen skinner og det var køligt jeg har også se mange meget små være i solen og jeg får helt ondt af de små ... godt du skriver om det :-)

    ReplyDelete
    Replies
    1. Det lyder godt Helle! Huer er bare sagen!!

      Delete
  2. Hvilken fantastisk indlæg! Jeg skal selv være mor til november (den første) og netop dette emne har kørt meget i mit hoved, da min holdning er lig med din, men mange er imod. Heldigvis er mig og farmand enige, og er slet ikke et sekundt i tvivl efter dit indlæg! Tak! Samme silkehue som dejlige lillebror har på, var det første indkøb vi gjorde, til vores lille Storm ;-) pudsigt, både navn og holdning. Keep up the good job! <3

    ReplyDelete
  3. Hvilken fantastisk indlæg! Jeg skal selv være mor til november (den første) og netop dette emne har kørt meget i mit hoved, da min holdning er lig med din, men mange er imod. Heldigvis er mig og farmand enige, og er slet ikke et sekundt i tvivl efter dit indlæg! Tak! Samme silkehue som dejlige lillebror har på, var det første indkøb vi gjorde, til vores lille Storm ;-) pudsigt, både navn og holdning. Keep up the good job! <3

    ReplyDelete
    Replies
    1. Et rigtig godt køb Sandra! Den bliver I glade for og Storm er bare et godt navn!! Tillykke med din kommende baby!

      Delete
  4. Supergodt indlæg, og du har bare så meget ret... :0)

    ReplyDelete
    Replies
    1. Tak;o) God weekend til dig!

      Delete
  5. Skal også være mor til november(første gang), og synes dit indlæg var meget interessant.
    Hvor kan man købe den smukke hue?

    ReplyDelete
    Replies
    1. Hej Katrine! Tillykke med graviditet og kommende baby. Huen her er fra engel. Den kan vist købes hos både filiokus og purebaby;o)

      Delete
  6. Rigtig fint indlæg. Mine fire gutter har også altid haft hue på. Jeg brugte også huen til at holde løgringe på plads, hvis de havde ondt i ørene. I det første år er det så godt at bruge de lyse farver/jordfarver, da farver jo også stimulerer barnet.

    ReplyDelete
    Replies
    1. Lige nøjagtig;o) Meget klogt... her bruger vi også løg og uld i ørerne, når der er optræk til noget....;o) Og ja, farverne betyder alverden... Det må jeg skrive om en anden gang:o)

      Delete
  7. Interessant indlæg. Min pige på 5 måneder har hue på "som vinden blæser". Hun gider ikke rigtig og de sidder aldrig rigtig. Havde heller ikke helt forstået formålet nu hvor det er blevet sommer. Så super med dit indlæg, som jeg vil tage til efterretning!

    ReplyDelete
    Replies
    1. Tusinde tak for kommentaren. Dejligt at det gav stof til eftertanke!

      Delete
  8. Super indlæg :) ER så glad for at læse det, da jeg og min søn på 4 mdr. her i sommeren står ret alene med vores huer ;)
    Har flere gange fået kommentarer og blikke over at han ALTID har en hue på når han er ude, selvom at det pt. bare er en tynd møg charmerende hue ;) SÅ skønt skønt at høre at jeg ikke alle steder bliver betragtet som en "ond" mor!

    ReplyDelete
    Replies
    1. Hvor er det dejligt at høre, at vi er flere med samme mening;o)

      Delete
  9. Vores lille pige har også altid hue på når vi er ude. Hun har ikke noget hår og da 80 % af kropdvarmen forsvinder gennem hovedet kan en baby, som ligger i skyggen fryse på selv den varmete sommerdag.Havde ikke overvejet at den skærmer for sanseindtryk, men det er jo kun en bonus.
    Hvad er det med løg mod ørepine? Det trick kender jeg ikke.
    I øvrigt,de tre hår min datter har er røde. Mega forudseende af mig, ds jeg for halvandet år siden lavede en dukke hos dig med rødt hår og blå øjne.
    Dejligt at have dig tilbage på bloggen Lisbeth :-)

    ReplyDelete
    Replies
    1. Hvor er det bare godt med den dukke... Kan sagtens huske snakken om hvilken hårfarve, du skulle vælge;o) Det med løg- det er sådan et gammelt husråd... at man når børnene har ondt i ørerne, kan svitse et par små stykker løg, pakke dem ind i uld og putte det i hvert øre på barnet. Det skulle hjælpe og lindre;o)
      Huer er bare sagen- det med at 80% af kropsvarmen forsvinder gennem hovedet. Det mente jeg også og var ved at skrive om det i indlægget, men så læste jeg på videnskab, at det er en skrøne... så om det er sandt ved jeg ikke....

      Delete
  10. Og JEG mener at du skal huske, at vi alle kun kan tage udgangspunkt i vores egen børn - dig selv inkluderet.

    Min dreng er junibarn. Oven i den er han meget, MEGET varmblodet, ligesom sin far. Den første måned af hans liv havde han kun ble på fordi han fik varmeknopper af så meget som at blive dækket til med en stofble. Havde vi givet ham hue på ville han være besvimet af hedeslag. Vi var nød til at være meget påpasselige fordi han simpelthen var SÅ varm.

    Desuden er han det stik modsatte af sensetiv - har altid elsket at blive holdt af alle, har altid ville være med i ALT, selv da han kun var to dage gammel. Jeg har støvsuget uendeligt mange gange under vuggen mens han lå og sove uden så meget som et piv. Han var ikke skræmt af alle indtrykkende, men interesseret i at udforske dem og opleve dem. Han var 5 dage da han første gang var med ude i storcenter og han nød det i fulde drag. Han har aldrig været overstimuleret.

    DIT barn lyder til at have brug for huen, og så er det jo super at du husker den! :D Dejligt at du fandt noget, der giver ham tryghed og ro.

    Men ikke alle børn har brug for den, og min dreng har fået (og får) alt den tryghed og ro han har brug for og ønsker, gennem kram og berøring og tilstedeværelse - ikke en hue i 30 graders varme, som for HAM ville være meget farlig ;)

    ReplyDelete
    Replies
    1. Børn er helt sikkert forskellige, men jeg vil holde på at spædbørn er sensitive og følsomme ,og at de aller fleste har gavn af en silkehue, når de er blandt mange mennesker. Jeg kan også støvsuge med min lille i slyngen og flere af mine børn er meget udadvendte. Bror virker også som en robust dreng, som er glad og udadvendt. Nu har jeg aldrig haft mine spædbørn med i et storcenter, for det har jeg ikke selv haft behov eller lyst til- vi er heldigvis forskellige og min blog er jo mit sted, og her tager jeg selvfølgelig udgangspunkt i egne erfaringer og meninger- ellers ville der ikke være meget sjov i det;o) Det synes jeg også meget ofte at jeg skriver... Tak for input.

      Delete
  11. AnonymousJune 21, 2014

    Rigtig dejligt indlæg! Jeg venter (som du ved) en lille dreng til august, og tager det også som det mest naturlige, at han skal have en lille hue på. Det har altid skreget i mig, når jeg har set spædbørn med helt blottet hoved, men aldrig rigtig kunne sætte ord på det. Det er altid dejligt og interessant at læse om nogle af de valg I gør Jer, for med fire børn er der nok af erfaringer. Og selvfølgelig tager du udgangspunkt i dine børn - alt andet ville da være kedeligt og underligt ;)
    Kh Anna (nuddi fra Insta)

    ReplyDelete
    Replies
    1. Hvor er det dejligt at høre. Jeg glæder mig til at se hvem det er der ligger inde i din mave;o) Ja, det er sjovt med den moderlige intuition og ting man bare føler uden helt at kunne sætte ord på det... det er bare så vigtigt at man lytter til det, for det er jo ofte det rigtige;o)

      Delete
  12. AnonymousJune 21, 2014

    Tak for et godt og interessant indlæg! Det var lidt pudsigt for mig at læse, for min 7 måneders Alva har stort set altid hue/hat på, også selvom det er varmt - dog ikke når hun ligger i sin barnevogn og det er varmt, men vender hovedet opad, synes jeg at hun er så lille og bar uden noget på hovedet. Da jeg læste dine overvejelser i forbindelse hermed, kunne jeg kun være enig - og må vist hellere se at få købt flere slags huer (strikker ikke så godt ;) ).
    I øvrigt godt at du har snuset færdigt (lidt i hvert fald), så du kan blogge lidt mere :)
    mange hilsner
    Sanne (hende med melet ;) )

    ReplyDelete
    Replies
    1. Tak for kommentaren Sanne;o) Min mand var altså meget glad for det mel;o) Tillykke med din Alva. Det er jo så længe siden jeg har set dig- tænk, at du har så stor en baby nu!!

      Delete
  13. Flot indlæg og dejligt at læse. Jeg skal være mor for første gang i august og har både hæklet og strikket huer i ren silke til den lille. Synes de er helt nødvendige, specielt i forhold til det du siger om at kunne gemme sig lidt væk fra omgivelserne og ikke tage det hele ind på en gang, som de sensitive små gør jo :)

    ReplyDelete
    Replies
    1. Hvor lyder det bare godt! Det er en heldig lille en du får dig! Stort tillykke med graviditeten og held og lykke med den kommende baby. Tak for kommentaren!!

      Delete
  14. Kære Lisbeth. Tak for dine tanker. Vil høre om du bruger huen i forbindelse med udendørs eller hele tiden altså indendørs og om natten? Min søn er knapt et år, så skal ikke helt på samme måde skærmes som et spæd barn mere, men alligevel tænker jeg ofte, at jeg godt kunne tænke mig at hjælpe ham til at trække sig tilbage og slappe af. Han er meget ivrig og på farten, så han signalerer ikke før han har fået alt for meget.

    ReplyDelete
    Replies
    1. Hej Ida!
      Bror har den meget på, både inde og ude. Jeg bærer ham meget i slynge og går indimellem ud og ind, så det giver bare mening, at den er på. Når vi er ude blandt andre mennesker, har han den altid på.
      Jeg tænker, at børn helt op til 2-3-års alderen kan have gavn af en hue, når de er blandt mange mennesker... Jeg kender virkelig godt det med de meget udadvendte børn, hvor det er svært at finde ud af hvornår det er blevet for meget. Det bedste du kan, er jo nok at i trækker jer tilbage, lidt før du måske normalt ville sige, at det er nok... Det er jo lidt svært, men i forhold til Storm, oplever jeg, at han efter han er blevet større, er blevet virkelig god til at mærke sine egne grænser...

      Delete
  15. Jeg er helt enig og har selv haft 3 "hue-børn". Spædbørn med blottede hoveder virker så ubeskyttede på mig.
    Kh

    ReplyDelete
  16. Hej Lisbeth
    Lidt pudsigt at læse dit indlæg. Jeg har to børn, og de har altid haft hue på som små. Jeg kan næsten få helt ondt i hjertet, når jeg ser en lille en uden hue på. De virker på en måde lidt "nøgne". Min mindste dreng, som nu er 2 1/2, har ikke hue på mere ( selvfølgelig om vinteren ), men altid hat/kasket på - når han altså ikke lige får tabt den. Jeg føler han er bar eller ubeskyttet uden, det virker bare forkert på mig af en eller anden grund. Min mand spurgte faktisk her den anden dag, hvorfor han altid skulle have hat på, og jeg måtte bare svare: " Det skal han bare! "

    - Super godt indlæg:)

    ReplyDelete
  17. Sødt indlæg som bringer minderne frem: Da mine børn var spæde havde de altid deres små bomuldskyser på - jeg tror slet ikke jeg stillede spørgsmålstegn ved det - huen var bare en fast del af deres påklædning ..

    ReplyDelete
  18. Spændende indlæg, jeg har aldrig tænkt på det som en tryghed. Vores yngste datter, som idag er 25 er og var et sensitivt barn og hun tog så at sige altid en eller anden hat på,da hun var yngre, måske har det hjulpet hende ? Nu går hun ikke med hat mere, men har alligevel et eller andet med hatte, køber af og til en kasket/hat/ sydvest :)

    ReplyDelete

Tusinde tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad og er med til at vise, at du får noget ud af det, jeg skriver!