Sunday, January 26, 2014

Ryd op i dit rod #2 - Få styr på køleskabet

Weekenden er blevet brugt på at sortere ud i bøgerne i reolen i stuen. Min mand kørte i formiddags mindst 100 bøger til genbrugsstationen, og reolen har nu hele 8 tomme rum. Det er sådan en dejlig følelse, at give slip på nogle af alle de ting som bare står og fylder op. Kogebøger som aldrig bliver brugt, romaner som er læst og en masse af min mands bøger fra universitetet, som han ikke har kigget i, siden han blev færdig med sin uddannelse. Hvorfor gemme 'Nudler på 1000 måder', når vi aldrig spiser nudler? Det er da tåbeligt!

Nå, men det er faktisk slet ikke det, som dette indlæg skal handle om.

Det skal handle om køleskabet, og om hvordan man får styr på det. Måske har du allerede helt styr på dit køleskabet og smider aldrig noget ud... Så behøver du ikke at læse videre!

Køleskabet er et vigtigt område at have styr på! Der er jo her, vi opbevarer vores næring, herfra vi får energi og et sted hvor vi, hvis vi ellers har styr på det, kan spare rigtig mange penge.

Vi har ikke altid haft styr på det, og i perioder synes jeg, at vi har smidt for meget ud. Det er heldigvis blevet helt anderledes, og det vil jeg give min lille hurtige opskrift på her:

1. Lav madplaner 

Det er helt sikkert et rigtig godt skridt på vejen, til at få styr på hvad der er i køleskabet, og hvor meget man spiser i løbet af en uge. Det giver også et rigtig godt overblik over økonomien kun at handle få gange i løbet af ugen. Jeg ved for eksempel allerede nu, at vores næste uge koster os 1345 kr i fødevarer og husholdningsartikler.

2. Gør rent i køleskabet en gang om ugen

Her gør jeg rent i køleskabet hver lørdag. Det tager max 5 minutter, fordi køleskabet aldrig når at blive rigtig snavset. Det giver mig et godt overblik over hvad der er i køleskabet, hvor længe tingene kan holde sig, og hvad der skal købes ind til den næste uges madplan.

3. Indfør reste-dage

Her har vi mindst en reste-dag om ugen, hvor vi får spist rester fra de foregående dage. Det kan lyde kedeligt, men det er det slet ikke. Børnene elsker grøntsager skåret ud i stykker med forskellige dressinger til, reste-frikadeller på rugbrød, resterne fra boller i karry osv. osv. Er der mere til overs kommer det med på børnenes madpakker.

4. Drop tilbuds-jagten og køb det du har brug for

Ofte er der ingen gevinst i at købe to i stedet for en, med mindre der er tale om fødevarer, som kan fryses ned eller kan holde sig længe.

5. Anskaf dig et kæledyr, som elsker rester fra middagsbordet

Høns elsker gamle madrester og kvitterer med æg og kaniner elsker grøntsagsrester.


Vil du læse hvor grelt det står til med danskernes madspild, så kig på hjemmesiden 'Stop spild af mad'. 

Vil du have inspiration til madplaner, findes der et hav af fantastiske madblogs med lækre opskrifter. Jeg har også lagt nogle af mine og min mands opskrifter ud på bloggen, og dem kan du finde lige her.

Nu lovede jeg jo at trække vinderne af diverse konkurrencer i sidste uge, men så var jeg så uheldig at få den mest forfærdelige tandpine sidste weekend. Jeg var til tandlægen i torsdags og fik rodbehandlet min ene kindtand... Av av og virkelig ikke fedt, når man er gravid og bare gerne vil passe på sin baby. Desværre er det stadig ikke helt godt, så jeg skal til tandlægen igen på onsdag. Jeg glæder mig ubeskrivelig meget til at være mig selv igen!

14 comments:

  1. Jeg elsker rester. Og får næsten rester flere dage, end jeg får "ny" mad. Jeg tror, jeg vil indføre køleskabsrengøring hver lørdag.

    Jeg har lige læste indlægget nedenunder, og håber, du bliver lige så glad for "Ryd op i dit rod", som jeg er. Jeg læser den med jævne mellemrum:)

    ReplyDelete
    Replies
    1. Den er fantastisk den bog- klart den bedste 'ryd op-bog', jeg har læst!! Den ligger på natbordet, så jeg lige kan læse i den indimellem;o)

      Delete
  2. Uh altså, jeg bliver helt misundelig på al den ryden-op!! Det frigiver virkelig så meget god energi!!! (Høns er gode til rester :-)
    Mit bedste restetip har jeg arvet fra Forældre og Fødsel-dagene, hvor jeg blev anbefalet at have en plastikbox i fryseren til rester: A la den sidste hakkebøf, skive flæskesteg, bøf eller andet kød eller kartoffel (eller sovs) der ikke lige blev spist til aften. Jeg skærer det op med det samme og fryser det i boksen. Når boksen er fuld svarer det til en opgang aftensmad til to voksne og to børn - tilsat lidt ekstra kartofler selvfølgelig.

    ReplyDelete
    Replies
    1. Ja, vi smider også rester i fryseren- Har både til lasange og en omgang boller i karry i denne uge- Her fryser jeg det bare ned i vores emaljeforme... Men smart at putte mange forskellige rester i en boks- hvilket festmåltid, der kan komme ud af det... Nu er jeg jo hjemme i løbet af dagen og får gerne spist de mindre rester til frokost, så det er også meget godt...!

      Delete
    2. Når jeg er på museet har jeg nu også altid rester med til opvarmning... Det er skønt - for jeg hader at smøre madpakker! ;-)

      Delete
    3. Undskyld det driller lidt...

      Delete
    4. Jeg er heller ikke fan af at smøre madpakker... og hvorfor er det altid mig der skal gøre det!?

      Delete
    5. Hehe, nej hvorfor.... Faktisk har jeg talt om det med min mand, hvor meget jeg hader den tjans - og nu tager han faktisk børnenes madpakker de fleste dage... JUHU! :-) Måske kunne de store af dine selv være med?

      Delete
  3. Øv, øv med din tand. Jeg føler virkelig med dig. Jeg fik også rodbehandlet min tand, da jeg var 1-7 dage over terminen med min datter i sommers. Det endte endda også med en penicillinkur. Det er rigtig træls, når man er så påpasselig med diverse kemiske stoffer, og det kostede en del tårer. Men tandpine er bare så ulideligt. Rigtig meget god bedring.
    Mvh Christina

    ReplyDelete
    Replies
    1. Tak!!! Ja, det er så træls! Har virkelig også hylet over det:o( Jeg har heldigvis taget meget få smertestillende, som er det værste i forhold til hormonforstyrrende stoffer, men det har dæleme gjort ondt og det murrer stadig:o( Glæder mig så meget til at det er helt ovre!
      KH Lisbeth

      Delete
  4. Replies
    1. Tak;o) Hader simpelthen at gå til tandlæge:o(

      Delete
  5. Tusinde tak for link-henvisningen til os!

    Elsker din blog :)

    KH
    Selina

    ReplyDelete
    Replies
    1. Tusinde tak Selina!!! Det er bare så vigtigt et emne:o) Dejligt at du gør så stor en indsats!!!

      Delete

Tusinde tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad og er med til at vise, at du får noget ud af det, jeg skriver!