Wednesday, February 15, 2012

Det er slet ikke i orden...

... Det gør ondt i min sjæl, når jeg læser ting som dette. Jeg forstår forældres desperation, når deres børn ikke vil lægge sig til at sove (been there), men børn fortjener ALDRIG ALDRIG ALDRIG at græde sig selv i søvn!

Jeg er i gang med et lille tema om søvn. Har bla. spurgt en sød Steiner-pædagog om gode råd til en god søvn.

At blive lagt til at sove er nemlig dejligt og rart. Det er en hyggestund og ikke en straf!

Men hvordan gør man?

Fortsættes...

...Og det med maden... Det er lige på trapperne!

17 comments:

  1. Jeg kunne ikke være mere enig. Jeg kan slet slet ikke holde ud at tænke på at nogle forældre bruger den metode til at putte deres børn. Jeg kender også selv til desperationen når der er mange ting man skal nå om aftenen og børnene ikke vil sove -eller man bare er nået til kl 20 og det indre ur står på voksentid og man bare ikke gider mere, men der fra og så til at forstå at man kan lade sit barn ligge og græde sig selv i søvn, dét fatter jeg bare slet ikke.

    God idé med et tema om børn og søvn. Vi har jo alle vores små fifs og tricks som vi har fundet ud af virker godt i vores familie.

    Hjemme hos os har vi for det meste nogle unger der gerne vil sove og nærmest falder i søvn inden de lander på puden efter de har fået lov til at vælge hver deres godnathistorie. I andre perioder er de meget klyngende og vil gerne have en voksen lige ved siden af når de skal sove og så får de det. Jeg bruger som regel denne stund inde på gulvet ved siden af ungerne med computeren på skødet. Der er altid nogle artikler der skal læses eller email der skal besvares og ellers kan man jo tage en runde i blogland. På den måde bliver jeg ikke selv hidsig over at sidde og vente og vente og ungerne har mor lige ved siden af samtidig med at der er et klart signal om at det altså er slut med snak for nu står den på søvn (: Det fungerer fint for os. Er spændt på at høre andres holdninger til emnet (:

    ReplyDelete
  2. Jeg har det på præcis samme måde.. vi har også haft (og har nogle aftener stadig) problemer med at få Kornelia til at sove, men så tager det bare det længere tid inde hos hende -- hun skal IKKE græde sig selv i søvn!! Jeg glæder mig til gode råd fra Steiner-pædagog der helt sikkert skal afprøves. Glæder mig. MEGET!
    Kh Kamilla

    ReplyDelete
  3. Helt enig, jeg får såå undt i maven når nogle fortæller om at de bare skal græde til de lærer det, hvad er det for en syg indstilling. Vi har selv et barn der har rigtig svært ved at give slip og sove, og vi har prøvet rigtig mange forskellige ting, men ikke det. Filippa falder først i søvn 2-3 timer efter godnathistorie, nogle gange sammen med os nogen gange alene, men aldrig ked af det. Bliver hun ked af det går vi ind og putter med hende, hun sover nemmelig stadig i soveværelset sammen med os hvor der er trygt. Det første 11/2 år vågnede hun også om natten og var vågen 2-3 timer, kunne bare ikke falde i søvn igen, så rigtig mange selv sundhedsplejersken har sagt at vi skule lade hende ligge og græde til hun faldt i søvn, jeg er såååå træt af at høre det.
    Glæder mig til fif fra Steiner-pædagogen.
    Rigtig dejlige vinterferie billeder forøvrigt :)

    ReplyDelete
  4. Jeg har heller aldrig forstået den metode, hvilket så i den anden grøft har resulteret i at vi stadig sover med alle 3 unger i alderen 2-7 år i vores efterhånden ret store seng, men hvad pokker, og morgenerne er sååå hyggelige!!

    ReplyDelete
  5. Jeg har det fuldstændig lige som jer andre. Vores to piger har heller aldrig grædt sig i søvn. Faktisk sover de begge stadig i soveværelset - dog i egne senge. Pigerne har altid været glade for at komme i seng. Vi hygger med en historie, og så sover de 95 % af gangene 10 minutter efter. De må gerne holde i hånd eller lægge med en voksen arm omkring sig, til de sover. Det bestemmer de selv. Ja det lyder næsten for godt til at være sandt, men jeg tror bestemt, at det hænger sammen med, at det at blive puttet er en god oplevelse. Børnene slapper af og har derfor lettere ved at falde i søvn :-)

    Kh Mette

    ReplyDelete
  6. Da jeg hørte det i radioen i morges var jeg vist lige ved at køre galt! Blev så chokeret over at høre at det skulle være den "normale"/mest gængse metode for de fleste forældre..
    Gik rundt her i min egen lille boble og troede at det kun var et fåtal der kunne drømme om at lade deres børn græde sig i søvn..
    Håber dit snarlige indlæg om søvn kan være med til at gøre en forskel..
    Jeg vil også gøre mit til at overbevise dem jeg kan, om at det ikke er måden at gøre det på!
    Rigtig god dag

    ReplyDelete
  7. Jeg er så enig med deg. Dette er en forferdelig metode. Og det forskrekker meg veldig at dette er så vanlig (det er det nemlig også her i Norge). Det blir oppfordret fra helsestasjon og fra leger å bruke "skrikemetoden". Jeg er overbevist om at dette kommer til å være noe av det ettertiden kommer til å regne som "noe forferdelig de gjorde med småbarn før".
    Alle barn er forskjellige. Det er foreldres oppgave å kjenne sitt barn og finne ut hva barnet trenger. Ingen barn trenger å gråte seg i søvn.
    Og - natta er til for søvn og kos. Ikke strenghet og oppdragelse.

    ReplyDelete
  8. Ja, er enig med dig. Jeg har en pige, der ikke vil sove. Og vågner igen og igen og igen. Og skriger! Det er opslidende. Men vi har altså ikke hjerte til at lade hende skrige alene. Jeg glemmer aldrig engang jeg var gået i kælderen efter vasketøj en aften, hvor hun sov trygt. Det gjorde hun ikke da jeg kom op!! Hun var helt opløst og ulykkelig og jeg følte mig som en frygtelig mor, selvom jeg havde bevæget mig nedenunder i god tro.
    Men gode råd kunne vi altså godt bruge. Trænger til en hel nats søvn... :)

    ReplyDelete
  9. Hej
    Jeg skal starte med at sige at jeg ikke læste artiklen færdig,har ej heller læst de ovenstående kommentarer.
    Men jeg kan fortælle at jeg brugte den omtalte bog og må sige at det virkede fra dag 1.
    Mine børn fik IKKE lov til at græde sig i søvn. De gav lyde fra sig og vi var bare ikke derinde med det samme. Hånden på hjertet, det forgik på en nænsom og kærlig måde. Min søn pev lidt første dag og fra da af var der intet fra ham. Vi kunne lægge ham, han sov ikke med det samme, men han græd heller ikke. Det handler vel om at man lytter til sit barn og sig selv.
    Jeg synes de har fat i noget rigtigt i den bog.
    Fra at bruge 100 år på at få ham til at sove brugte vi 10 min. -Det var som om vores tilstedeværelse i soveværelset fik mere fest i gang end ro!
    Med min datter gjorde jeg det tidligere, det virkede også fra dag 1.
    Så ro på, værre er det altså heller ikke!
    Der er forskel på at lade dem græde sig i søvn, og så lære dem at de godt kan pive lidt inden man kommer fisende.

    For ærlig talt så synes jeg hurtigt man kan bruge ekstrem lang tid på putteseancer, på et tidspunkt hvor ALLE i huset er trætte.
    Hvis barnet bliver nusset om, sunget for, badet, får læst historie, INDEN de kommer ind i soveværelset, for så at få af vide "nu skal du sove" og så er der ikke mere lirum larum for i dag...

    Det er ikke min hensigt at være på tværs, vil bare fortælle at den bog og metode ikke er så slem, man skal blot bruge den som en hjælp og vejledende metode.
    Forstår i mig?

    ReplyDelete
  10. Har ikke lige overskud og tid til at skrive et langt svar, men et lille link vil jeg ligge, hvis det er ok?
    Det er en side jeg har støttet mig til når bedstemødre, mødre og andre velmenende er kommet med råd som jeg IKKE syntes var noget for mig... En side jeg har holdt mig til når jeg har mødt "Ikke-forståelse" (det er vist ikke et ord!) for de holdninger jeg har til hvordan mine børn skal vokse op, og i hvilke rammer deres hverdag skal være... og især i forhold til hvordan vi herhjemme "opdrager", former og lever sammen som familie...
    http://www.ifavndanmark.dk/dk/

    ReplyDelete
  11. !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Hvordan kan man det????!!!! Det kan simpelthen ikke passe at vi kun er 21%, der ikke mener det er i orden!!! Mine børne få lige en ekstra hygge-krammer inden de skal sove i aften:-)Det skal være dejligt og trygt at falde i søvn...

    ReplyDelete
  12. Meget overraskende tal! Jeg er helt enig - som jer andre, men har haft diskussionen med en del, og har nærmest måtte forsvare, at vi ikke praktiserede den løsning (at barnet bare skulle græde..). Og at Alma tilmed sov i sengen ved siden af mig stort set til hun var 2, var rigtig mange nærmest forargede over.. Man kan undres..

    ReplyDelete
  13. Gaia Cunin: Du har helt ret. Der er forskel på at tage styringen og sige "nu er det nok" i forhold til at lade dem græde sig i søvn. Det er os voksne der bestemmer og har vi puttet sunget nusset osv. så er jeg enig i, at man ikke skal komme farende ved det mindste kny. Men det er også noget helt andet end at lade dem græde sig i søvn og rette sig efter de interval-metoder, som bogen beskriver...

    ReplyDelete
  14. Ja det er jeg helt enig i !
    Og ærlig talt jeg læste ikke hele bogen, langt fra, jeg blev blot inspireret, benyttede mig af metoden på min egen måde og det hjalp.

    ReplyDelete
  15. Det hjælper iøvrigt også meget på tingene at I er to voksne til at putte. Jeg har næsten altid været alene om at få tre børn til at sove og der handler det om meget om at finde de rigtige kompromiser. F.eks. har alle børnene hørt de samme historier og de samme sange, men det har vi hygget os sammen om. Alligevel er det dejligt nu hvor de store kan læse deres egne bøger og jeg kan læse og synge for min yngste sådan som det passer bedst til hende. Jeg synger hende f.eks. halvvejs i søvn med vores helt egen sang som jeg har lavet da min store var lille. Det er den eneste sang der kan nå gennem hendes natteskræk og få hende til at falde til ro.

    Den der sove bog hader jeg. Den er muligvis fin til nogen børn, men for andre gør den kun ondt værre.

    Børn er forskellige og skal behandles forskelligt og alle metoder der tror de kan skære alle over en kam er efter min bedste overbevisning problematiske.

    ReplyDelete
  16. Åh så skönt att du skriver om detta ämne!! Det har alltid varit min bestämda mening att mina barn ALDRIG sak behöva somna gråtandes, ensama i rummet. Jag har alltid suttit hos dem, sjungit samma sånger om och om igen, om det är det de har behövt just då. Det är ett infekterat samtalsämne...

    ReplyDelete
  17. mine har heller aldrig grædt sig i søvn.. og tja vi har også reageret rimelig hurtigt på hvis der var noget..
    vi var der ved den store når han skulle sove for ellers kunne han ikke finde ro.. den lille er det lidt lige meget med. hun falder i søvn hvor som helst når hun er træt.. men jeg ville aldrig lade mit barn græde i op til 17... ja 17 min alene som bogen anbefaler, og jeg kaster stille op over menneske/børnesynet i den bog.. min børn er ikke små udspikulerede satanner der bare skal lære det... de er følsomme væsner der har behov for nærværd også kl 3 om natten hvis de vågner der.

    ReplyDelete

Tusinde tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad og er med til at vise, at du får noget ud af det, jeg skriver!